Vi arbejder for:

Mere faglighed i folkeskolen og på ungdomsuddannelser

Faglighed er med til at forme de muligheder, som vores børn får senere i livet. Uanset om man gerne vil læse på universitet eller blive håndværker, skal man have mulighed for at opfylde sin drøm. Det starter med mere faglighed i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, så vores børn kan blive de bedste til det, som de drømmer om.

Skoler uden mobning

Børn skal være glade og have overskud til læring. Det kræver en folkeskole, hvor vi slår hårdt og hurtigt ned på mobning. Ingen børn skal græde, når de er på vej hjem fra skolen.

Trygge og fleksible dagtilbud

Familien skal have gode muligheder for at få deres barn passet i dagtilbuddene. For mange familier har skæve arbejdstider, hvor det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen – det skal de ikke straffes for. Tværtimod skal alle familier have en god mulighed for at få deres barn passet. Derfor arbejder vi for trygge og fleksible dagtilbud. Vi har eksempelvis foreslået, at øge antallet af pædagoger i ydertimerne, så ingen pædagog er alene, når antallet er børn overstiger fem.

Mere tid til familien i hverdagen

Børn skal have tid til fritid. Uanset om det gælder den lokale fodboldklub eller spejderforening, så skal dit barn ikke forhindres i at deltage i fællesskabet på grund af unødvendigt lange skoledage. For foreningslivet kan noget, som skolen ikke kan tilbyde. Og familien skal have mere tid sammen. Derfor arbejder vi for mere tid til familien i hverdagen.